Vi kender det alle. Det er ved at blive sommer, og vi skal på ferie. Sommeren kalder, og vi drømmer om rejser til Sydeuropa. Desværre er det ikke altid lige let at komme afsted, når man har hus, have, børn og kæledyr. Katten er nok den nemmeste. Her kræves ikke mere end en ven, der tjekker på ugentlig basis. En der lige ser til den og fodrer den. Ikke så kompliceret. Hesten er heller ikke noget problem. Der findes altid mange piger på rideskolerne der gerne vil passe den søde lille pony.
Og det tager ponyen heller ikke skade af. Så det er heller ikke noget problem. Lidt mere kompliceret bliver det dog så snart vi har med menneskets bedste ven at gøre. Undertegnede tænker her selvfølgelig på hunden. Klassisk set er der mange hundeejere, der benytter sig at hunde pensioner. Og det troede jeg også indtil for nyligt var et godt bud, indtil jeg læste den artikel, jeg lige har linket til.
Artiklen kommer ind på, at det godt kan være at hunden får mad og bliver passet, men desværre er det ikke altid dette er nok. For hunden er som sagt ikke mennesketes bedste ven. Og det er den ikke uden grund. For hunde er totalt afhængige af menneskelig omsorg og kærlighed. Derfor foreslår artiklen også, at vi frem for hundepensioner opsøger private hundepassere. Det må være muligt at finde privatpersoner, der vil passe din hund måske én til to timer dagligt, mens du er på ferie. Det er måske lidt dyrere end hundepensioner, men til gengæld kan du have en meget bedre samvittighed. Og er det ikke nogle penge værd? For hvad nytter det at være på drømmeferie, hvis den dårlige samvittighed ikke lader dig være? Så nytter lækre strande, sex og massage heller ikke. I hvert fald ikke optimalt. Så måske du burde overveje at bruge de hundrede kroner ekstra, og så kunne slappe rigtig af. For du er ikke den eneste der fortjener en god ferie. Det samme gør din hund. En ferie med menneskelig kærlighed.